Smartlog v3 » Det sidste ord
Opret egen blog | Næste blog »

Det sidste ord

-og kampen om, at få det...

www.bobleby.dk

15. Jul 2008 12:10, hmm

Endelig blev det hårde arbejde synligt for enhver og siden, min søde kollega og jeg har knoklet på, er endelig åben.

Synes selv vores produkt udvalg er fantastisk - jeg ville da lyve hvis jeg sagde at jeg ikke ønsker mig langt det meste til mine egne børn :o) 

Men det er så med et trylleslag blevet mit nye erhverv - selvstændig erhvervsdrivende og tænk det overrasker mig, det havde jeg aldrig troet om mig selv. Men sandheden er at jeg virkelig elsker det, nyder hver ordre jeg pakker og sender og nyder hver opdatering vi laver for at få siden endnu flottere eller endnu smartere.

Pt. knokler vi for at finde et butikslokale også - drømmen er afgjort at få "stedet", det sted der virkelig passer til os og vores firma og vores drømme. Jeg tror på det nok skal komme, men jeg indstiller mig på at det nok ikke sker i morgen. Imellem tiden kan man jo nyde at kunne arbejde hjemmefra og have tid til sommervejr og havearbejde mens tiden er til det ;o)

Jeg kan mærke en kriblen i hele kroppen over denne shop - har den så evigt kær og jeg håber alle I der har læst denne blog fra tid til anden, vil stoppe forbi min nye by.

- skriv "Det sidste ord" i kommentar feltet på ordren, så kvittere jeg med 15% rabat i juli 2008.

Jesus - ham danseren??

26. May 2008 08:58, hmm

Vi var inviteret til bryllup i lørdags - sådan uden børn agtigt med god mad og dans til den lyse morgen. Sønnen ville nu meget gerne med til glo-bryllup i kirken og det var faktisk også meget fint (om ikke andet, så underholdende) at have ham med.

Han lagde ud med højt og tydeligt at spørge efter bruden da han så gommen, hvorefter han tørt kommenterede at det var fjollet at blivet giftet alene. Så havde folk ligesom også bemærket at vi var kommet!

Så undrede han sig meget over hvorfor man skal sidde i en bås - igen højt og tydeligt, kom spørgsmålet: er det fordi heste også går i kirke og ikke må løbe væk?

Vel plantet på sin numse får han øje på et kæmpe kors foran os. Jesus hænger korsfæstet med et guldfarvet lændeklæde om livet. Efter 20 gange tys tys fra både mor og far, deler han kun de næste bemærkninger med de forreste 4 rækker og præsten kan tydeligvis også godt høre ham, han smiler i hvert fald på den der overbærende "ok I kommer her ikke så tit" agtige måde da perlerne her kommer fra vores bås:

Udøbt, men navngivet dreng knap 5 år: Mooooar, hvem er det?
Ateist agtig mor der tror på mere mellem himmel og jord, men ikke lige hele historien om ham der Jesus: Det er Jesus
Dreng: Hvad er det for et kryds?
Mor: Det er et kors
Dreng: Danser han ballet??
Mor: Nej han er blevet korsfæstet
Dreng: Er det Josephine der har gjort det?
Mor: Josephine??? Nej det er nogle mennesker der har gjort det, men det er næsten 2000 år siden, så det er ikke nogen du kender
Dreng: Jeg kender da heller ikke Josephine!
Mor: Nå nå
Dreng: Bløder han?
Mor: Ja, han bløder fordi han har søm igennem hænderne og fødderne
Dreng: Fordi han har danset så meget at hans fødder gik i stykker??
Mor: Nej, hvorfor tror du han danser?
Dreng: Fordi han har guld ballet kjole på
Mor: Det er ikke en kjole, det er bare noget stof
Dreng: Hvorfor har han det på?
Mor: Fordi han er nøgen
Dreng: Og så må man ikke se hans tissemand??
Mor: nej man må nok ikke se hans tissemand.
Dreng: Hvorfor må man ikke se hans tissemand
Mor: Det ved jeg altså ikke
Dreng: er der søm i Jesus' tissemand?
Mor: Nej det tror jeg altså ikke
Dreng: Nej det tror jeg heller ikke, så ville det gøre ondt når han dansede ballet jo
Mor: SUK han danser altså ikke ballet, han er ved at dø
Dreng: Skal han så i himlen
Mor: Ja, til sin far Gud
Dreng: Nej, når man kommer i himlen er mans (ens) far ked af det nede på jorden fordi han savner sin lille dreng
Mor: Ja, men Jesus' far er gud og han var allerede oppe i himlen
Dreng: Var gud død?
Mor: Nej gud har aldrig levet ligesom mennesker - nu spiller musikken så skal vi rejse os op og så kommer bruden
Dreng: Godt hun endelig kom, så skal du altså være stille mor!!

SUUUUK

Den der med selvironien

22. Apr 2008 09:15, hmm

Synes faktisk jeg var faldet nogenlunde heldigt ud i går - tøjet lignede ikke noget jeg havde fundet frem for at gå i haven, skoene var ikke støvede efter oprydning i kælderen, trøjen passede til kjolen og oven i købet havde jeg nået at sætte både håret og lægge make-up.

Min søde søn (der jo ikke ved bedre) havde også flere gange sagt at han synes jeg var fin.

Da jeg fik set mig selv i genspejlingen i et butiksvindue, slog det mig dog, at min påklædning fik mig til at ligne Rachels mor fra Årgang 0....

Jeg er ved at blive gammel tror jeg...

Tror ikke den trykker

22. Apr 2008 09:11, hmm

For noget tid siden var min kære søn til tjek hos lægen, det er nok ved at være 9 måneder siden eller noget, men jeg husker tydeligt da lægen målte hans hoved og kunne konstatere at det havde samme størrelse som min studenterhue blev bestilt i.

I weekenden fik jeg ryddet ud i et par kasser fra kælderen og i den oprydning dukkede føromtalte studenterhue i str. 52 så op. Den kære dreng forelskede sig straks i den hvide hue med det røde bånd og særligt den fikse detalje med remmen til hagen imponerede ham vist. Han tog huen til sig og jeg accepterede at huens fremtid ville være i ungernes klæd-ud tøj.

Men ak - det var ikke der min søn havde tænkt sig den skulle bo. Derfor havde jeg i går fornøjelsen af at være i Netto, på Mc Donalds og på Planteskole med et styks dreng på 4½ iført studenterhue anno 1998. Her kan jeg da give et tip videre: hvis man ikke føler man får nok opmærksomhed i hverdagen og mangler nogle fremmede at tale med når man står i kø, skal man bare medbringe en dreng på 4 med en studenterhue på - snakken går bedst når man ikke længere gider sige "nej det er skam bare min han har lånt" og i stedet kigger fornærmet på folk der spørger til huen og udbryder "det er altså hans egen, landets yngste student!!"

I bund og grund passer huen ham fint og han synes vist bare det er en sej sømands hat.... så den trykker vist ikke.

Misundelse til min egen vinding

19. Apr 2008 20:11, hmm

Håndværk - altid har jeg misundt dem der vitterligt kunne skabe noget. Tænk at kunne gå fra arbejde og tydeligt kunne se og føle nøjagtigt hvad man har udrettet denne dag... Ikke bare flyttet papir fra stak A til B og tastet lidt på en PC, men bygget noget, skabt noget - lavet noget. Det må altså give en enorm tilfredsstillese...

Samme misundelse oplever jeg tit i mit eget hjem. Min mand bygger noget, ordner noget - bygger op, bygger ned, bygger om - flytter ting, lægger fliser eller hænger ting her der og allevegne. Jeg laver morgenmad - laver frokost, flytter tøj fra A til B, vasker tøj, vasker op, rydder op og laver mere mad - dagen efter gør jeg så det samme igen. Så længe jeg bliver ved, er der ingen der kan se jeg gør det. Men så snart jeg stopper kan alle se at jeg IKKE gør det. Jeg mangler ikke forståelsen af, at det også er vigtigt det jeg udretter - jeg løber af og til sur i gentagelserne, men jeg nyder jo selv når her er pænt og alle har tøj at tage på, så jeg gør det dag efter dag med oprejst pande :o)

Men med slet skjult misundelse ser jeg til når min mand rigtigt folder sig ud - synes det er så imponerende det han kan og det han gør. Synes det må være så fantastisk for ham at kunne se dagens arbejde stå som et monteret køkken foran ham eller 80 m2 gulv klappet og klart.

Eller som i dag - planen var at rydde et lille stykke af haven - da han starter indser han at det grus der skal flyttes, skal bruges når der skal lægges fliser på den anden side af huset. I stedet for at flytte grus fra A til B går han igang på den anden side af huset. Der var så endnu mere der skulle ryddes op i og jord der skulle graves af og så kom gruset fra den anden side og nu - en dags arbejde senere, er fliserne lagt.....

Det er ikke så tit han har en hel dag at lægge herhjemme, men man må give ham at han udnytter tiden godt. Af og til håber jeg at hans arbejde påskønnes som jeg gør det, ligemeget hvor han er. Jeg vil på ingen måde lægge skjul på at jeg er stolt af ham og virkelig synes han er dygtig til det han laver!

Og mig - jo, jeg har fjernet ukrudt, leget med ungerne, lavet frokost, vasket tøj, vasket op, lavet mad, fejet og lavet kaffe i spandevis :o)

Nogen gange skal man kunne tage imod et godt råd

6. Apr 2008 22:18, hmm

Nej jeg skal ikke være bedre vidende og jeg skal ikke lade som om jeg ved noget om sagen overhoved - men derfra hvor jeg kigger, ser verden altså anderledes ud og min mening kan naturligvis kun dannes ud fra mit verdensbillede.

Jeg er ikke 16 år gammel og mor til Tino, jeg bor ikke i Jylland hos min mor og jeg har ikke lige fået ny kæreste. Det har Malou-Stella fra de unge mødre derimod. Umiddelbart vil min holding til piger der vælger at få børn i en ung alder være "det er sejt gået min pige, det kunne jeg ikke gøre efter". Handlingen er enten imponerende eller uigennemtænkt - der er ikke noget midt imellem, for ved man ikke hvad det vil indebærer, bør man ikke gøre det og ved man hvad det indebære og vælger at gennemføre det er man sgu sej. Men Malou-Stella er ikke sej - ikke på kamera i hvert fald. Hendes mor overtager moderrollen og pusler nu om både Malou-Stella og barnebarnet Tino dag og nat. Stakkels lille pus - mor M-S synes bleer er klamme, hun kan ikke stå op til ham om natten fordi hun er for træt og hun gider ikke køre ham til dagpleje fordi der er for langt. Men der er ikke for langt for mormor åbenbart for hun må gerne for M-S.... Tino sover heller ikke hos sin mor, for der skal den nye kæreste sove... Nej det hele tegner bare et meget tydeligt billede af at valget om at Malou-Stella skulle have et barn ikke var den rette.

Men det skal jeg ikke dømme - slet ikke fordi jeg jo kun kender den del af familiens liv som tv kanalen vælger at vise i De unge mødre. Men det der så undre mig er Malou-Stellas reaktion når tænker som jeg og tænker det højt i en debat, på en blog eller i hendes gæstebog. Malou-Stella slynger om sig med vrede gloser og afvisninger på sin Arto profil (ja så kan jeg jo senere uddybe hvad jeg tænker om en mor med en Arto profil) - Hvorfor ikke bare tage ordene til sig og overveje om der måske kunne være noget om det? Måske løfter Malou-Stella virkelig moderrollen til UG med kryds og slange - I så fald ville jeg nok kontakte redaktionen på den kanal der filmer og bede dem fremstille et mere realistisk billede af mig hvis det var mig der blev filmet. Hvis det ikke er tilfældet, hvis det er virkeligheden vi ser på TV, ville jeg nok gribe chancen for lidt selvrensagelse og "oppe" mig lidt hvis muligt. Jeg tror faktisk, selv om det ville gøre ondt, at jeg hellere ville have indsigten om mine svagheder fra debatindlæg og blogs på nettet end jeg ville have dem fra de sociale myndigheder.... Men alt i alt har jeg aldrig haft lyst til at blive debatteret på nettet, hvorfor jeg aldrig ville sige ja til at deltage i et program som de unge mødre, robinson eller baren...

Det er da fint nok at der er omsorg til Tino, mormor gør det jo fint (næsten uden at klage) men hvor ville Malou-Stella være uden sin mor - og værre, hvor ville hendes søn være uden mormor?? Og er det sundt for et barn at vokse op til lyden af mors stemme når den siger "kan du ikke lige tage ham, han lugter" "nej hvor klamt, han har jo lort ud over det hele" og "ej jeg giiiiiiiider bare ikke lige nu"??

Beklager hvis jeg nu støder Malou-Stella eller andre unge mødre, men det er sgu hårdt arbejde at have børn og nej det er ikke fedt at sige farvel til sin ungdom, men det følger ligesom med hvis man vælger at få børn inden man er igennem 1.g.

udfordring

31. Mar 2008 14:47, hmm

Efter flere sygedage end jeg kan tælle er jeg nu så småt ved at komme igang.... og her på dag minus 30 i mit nye arbejdsliv kommer så udfordringen. Udfordringen som samtlige danske fuldtidsansatte småbørnsforældre støder på igen og igen.

Min mans arbejder fuldtid - eller faktisk nok lidt mere. Jeg arbejder ikke, men er på vej til det og i morgen har jeg så et møde jeg meget nødigt vil aflyse. Min datter har skoldkopper mener hendes vuggestue.... Jeg kunne tage hende med - nej, min kollega har en søn på knap 6 md med og han skal ikke have skoldkopper lige nu. Min mand kunne tage hende med - nej byggepladser uden vinduer og gulve er ikke noget for piger på 1½ med skoldkopper. Min mand kunne blive hjemme til mit møde er slut - måske, men så kommer han først hjem fra arbejde i morgen aften kl. 22 og det er der alligevel ikke så meget sjov ved. Jeg kunne blive hjemme - ja, men så har jeg jo aflyst mødet kan man sige...

Hvis vi nu havde fået børn med 17 års mellemrum eller noget i den stil - så kunne vi bede vores ældste blive hjemme og passe den mindste. Men sæt nu vores ældste var en af de unge mødre og vores barnebarn helst ikke skulle have skoldkopper nu?!?! Nu vi taler om de unge mødre - fik lige en stribe citater, de er da nogle fornuftige mennesker som man kun kan elske:

Christina fra Amager: "Jeg køber aldrig økologisk mad, ved egentlig
ikke hvad økologi står for. Det smager sikkert også dårligt!"

Peter fra Amager: "Vi fik at vide, at Lukas fik forkert ernæring, så
nu får han bare kylletter ligesom os. Der er jo ingen der har sagt, at
det vi spiser er forkert"

Christina fra Amager: "Det ikk' rigtigt, at Lucas ikke får sine
grøntsager.Vi får da pomfritter"

Christina fra Randers: "Det er jo ikke vores skyld, at jeg er blevet
gravid igen. Der har bare været så mange problemer med kommunen, at
jeg har glemtat tage mine p-piller!"

Ann Beths mor pustende og stønnende udbryder: "Du skylder mig en
flaske vodka" - lige da hendes barnebarn ser dagens lys..

Bentes David: "Bare fordi man er på kontanthjælp, så kan man ikke låne
1mio i banken..."

June: "Jeg kan godt mærke nu, at Nutella fik jeg ikke som barn, så det
spiser jeg nu - til morgenmad, også cocopops og sådan noget fik jeg
ikke dengang så det får jeg nu....og det er det samme for Hans
Christian"

June (da hun var gravid): "Nu må den også godt snart komme ud, jeg kan
jo ikke engang gå til bango mere"

Michelle, da hun har fået en ny kæreste: "Jeg håber da stadig, at mig
og Simon kan finde sammen igen"

Malou Stellas mor: "Du skal ta´dine P-piller, jeg ved du skal til havnefest"

Den svovlgule gravide Christina siger noget i retningen af: "Jeg ryger
bare endnu mere når jeg er gravid"

Bentes David: "Det er jo lidt svært at spare op til indskud når man
også sparer op til en ferie"

Jeg skal ikke klage

20. Mar 2008 20:48, hmm

Natten var kun lige begyndt, så vidt jeg husker i hvert fald. Der er altså noget der mangler i mit moder-gen tror jeg, men fakta er, at når det bliver nat og jeg beslutter at sove så sover jeg - og der skal mere end en spæd barnestemme der kalder "mooooar" til at vække mig! Der skal også mere end en 4 årig der råber af sine lungers fulde kraft åbenbart. I hvert fald blev jeg vækket da den før omtalte 4 årige stod ved min side og hev i min arm. Små grædende sagde han "jeg har kaldt og I kom ikke, så kastede jeg op" Far blev rusket op - han må have været træt for han vågner altså normalt når der er kald fra ungerne om natten - han blev sat til skades kontrol jobbet på værelset og kom hurtigt igen med meldingen om at det ikke var så slemt. Lillemanden sov videre i vores seng og både mor og far sov igen hurtigt. Kl. 1 kalder puttepigen så og hun skal i hvert fald ikke sove mere. Jeg prøver ihærdigt at få hende lagt ned i vores seng, men eneste resultat var spark til storebror, mor og far.

Så stod vi op - vi spiste banan, drak mælk og snakkede så lidt om muligheden for at gå i seng igen. "nej" sagde pigen promte - "Bog" udbrød hun så og nu hvor ordforrådet er lidt lille, måtte jeg jo belønne hendes evne til at udtrykke sig. Så der sad vi så, fra kl. 1 til kl. 2.15 og læste bøger og kiggede fotoalbums. Kl. kvart over to gned hun øjne og jeg tog hende med ind på deres værelse for at putte hende. Der kunne jeg så konstatere at farmand ikke rigtig havde haft held med sin skades kontrol og da bræk virkelig ikke er mit speciale måtte han vækkes igen. Under store protester fik han så renset tæppet, fjernet alt sengetøj, vasket dukkehus og bil, båret legetæppe og opbevaringskasser af pap til skraldespanden og startet en vaskemaskine. Imens læste lillepigen og jeg en bog mere og så gik vi ind og puttede med storebror.

Jo, alle var matte i koderne her til morgen - men jeg (eller vi) skal virkelig ikke klage. Denne nat var den første nogensinde hvor vi har været oppe med vores datter - denne nat er også den første nogensinde hvor vores søn har kastet op på noget der ikke var egnet til det brug. Så i mine 4½ år som nogens mor har jeg nu prøvet en nat med afbrydelser.... og her hvor dagen nu næsten er gået, jeg har været til massage og sovet 2 timer til middag med lillepigen, kan jeg faktisk helt ærligt sige at det tror jeg godt jeg vil kunne overskue at gøre igen hvis der skulle være brug for det :o)

Jeg tager "klaphat" til 500 kroner

4. Mar 2008 15:29, hmm

Min, af omtale, stadig nye bil har en smart funktion der beregner hvor mange kilometer man kører pr. liter benzin. I og med at jeg altid med jævne mellemrum har beregnet hvor langt jeg kan komme på en liter blyfri 95, er jeg ganske glad for denne funktion.

Da jeg overtog bilen i december viste displayet 9,6 - jeg tænkte at det var logisk nok når nu bilen havde været demo bil og dermed måtte lægge sæder til mange forskellige speeder-fødder og så ikke kunne yde optimalt hvad brændstof økonomi angik. I registreringsattesten står der jo flot at bilen kører 12,2 kilometer pr. liter.

På 14 dage fik jeg da også arbejdet tallet op på 11,2 og jeg gik og var glad ved min pæne kørsel.

Mellem jul og nytår lånte jeg så bilen til min veninde - hun bor omkring 350 kilometer væk, skulle også en tur til Tyskland og min erfaring siger mig at hun er en ganske fornuftig billist. Derfor overraskede det mig noget at displayet viste 8,6 da jeg fik bilen retur ved nytår - hun havde jo kørt lange stræk, ingen korte dumme byture og hvad jeg ved af, er hun slet ikke til hurtige accelerationer og hårde gearskift. Jeg skal da nok indrømme, først som sidst, at jeg tænkte "hvor svært kan det lige være at finde koblingspunktet??" et par gange, men jeg sagde gudsketakoglov ikke noget til hende....

Det tog mig en måned at få bilen "på ret køl" igen, displayet har stået fast på mellem 11,0-11,5 fra starten af februar til jeg i fredags selv skulle tage turen til veninden i det fjerne. Jeg havde høje forventninger til turen, en så lang tur med god lige vej, kan da kun skubbe tallet op på den rigtige side af 12 og jeg glædede mig allerede ved tanken om hvor langt jeg kunne komme på de 51 liter jeg fyldte på bilen torsdag aften. 612 kilometer, det var godt nok til at jeg først skulle tanke igen på hjemvejen.... skønne nye bil tænkte jeg. Jeg nulstillede min triptæller så jeg rigtig kunne tjekke og dobbelttjekke min brændstoføkonomi.

Allerede på vejen derover fik jeg dog påbegyndt min hovedregning for det stemte bare ikke - måleren sank alt for hurtigt og jeg kunne ikke få de kørte kilometer til at gå op med forbruget. Allerede lørdag måtte jeg tanke 54 liter mere, kun omkring 480 kørte kilometer på triptælleren.... Suk, jeg forberedte en snak med mit værksted når jeg igen kom hjem.

På hjemvejen regnede jeg videre - tælleren stod på 11,6 - det hidtil bedste og alligevel var det som om tabte min benzin uden at få motorkraft ud af den. Jeg nærkiggede på displayet.... nej vent lige lidt.... tjekkede igen.... og så var det svaret stod så tydeligt som var det skrevet på skærmen i Jeopardys stormester nytårsudgave.

Bilen har ikke en tæller der viser hvor langt man kører pr. liter, den har derimod en tæller der viser hvor mange LITER benzin man bruger på at KØRER 100 kilometer. Kæft jeg er en torsk og jeg har nu brugt 3 måneder på at få min bil til at kører så lidt som overhoved muligt på en liter benzin og samtidig små grinet af en noget mere benzinøkonomisk billist end mig selv.... Unskyld siger jeg med røde kinder og forsikre at jeg har grinet meget mere af mig selv nu, og at min mand har grinet af mig og at alle andre har grinet af mig :o)

På positiv siden kan jeg berette at tælleren nu er nulstillet og jeg har sat en ære i at køre så pænt som overhoved muligt i 2 døgn nu - og dermed står den fast på 7,3-7,8 liter benzin pr. 100 kørte kilometer. Altså 13,3 kilometer pr. liter og dermed kører jeg bedre end bilen er anslået til at kunne ved blandet kørsel.

 

Long time no words

28. Feb 2008 10:24, hmm

At tænke sig man kunne løbe tør for noget at skrive om, ja... det troede jeg faktisk ikke kunne ske. Måske er det i virkeligheden heller ikke det der er sket her - måske har jeg bare pludselig for mange ting at tage mig til... Og det er jo nok sundt nok.

Tingene går hurtigt nu og det gik stærkt med at få dem op i fart - jeg har fundet noget at tage mig til, sådan rent arbejdsmæssigt, noget der gør mig glad og noget jeg gider - lige det dét, der får arbejdet til at føles som en fritidsinteresse og det kan jeg da kun håbe alle mennesker finder i deres liv!

Jeg skal være butiksejer - 50% direktør eller hvad man nu skal kalde mig, det er jo ikke så vigtigt faktisk - det vigtige er jo netop at det er sjovt det jeg laver og at jeg kan glæde mig til næste dags udfordringer når jeg lægger mit hoved på puden om aftenen.

Jeg lukker af igen og forestiller mig at jeg får skrevet et eller andet fra den nye hverdag ind imellem, men ved også med mig selv at der ikke kommer lige så mange ord om dette og hint som tidligere.

Scott The Look

25. Jan 2008 10:36, hmm

Er jeg den eneste der synes "Scott The Look" er meget mere fantasifuldt og opfindsomt end Roxette's hit "she's got the look"?? Sagt hurtigt nok lyder det jo identisk - na na na na na :o)

Jeg har nu et meget klart billede af hvordan Scott ser ud og hvordan han er..... Nå back to work!

Når fremtiden falder på plads

25. Jan 2008 08:26, hmm

Mit liv har i den grad været præget af stilstand - i lang tid. Nødvendig stilstand, sund stilstand og velkommen stilstand. Vi har haft ro til at få vores familie på virkelig god kurs, vores børn er trygge, de er sunde og raske og ingen af dem har så meget som snerten af en stresset hverdag. Vi har god tid, masser af afslapning og resurcer til at sætte ind når noget kræver ekstra energi eller opsyn.

Men tiden ændre sig, jeg har ikke længere brug for samme stilstand - tilgengæld har jeg behov for nyskabelse og jeg kan mærke at noget trækker i mig, noget jeg ikke har kendt før. Behovet for at få mit eget er opstået og selvom jeg altid har svoret til godt fast månedslønnet arbejde er billedet nu vendt. Min hang til fastløn grunder i dovenskab - eller rettere: lysten til at sætte fritiden først. Nu kan jeg tydelig se at hvis blot det rigtige firma skabes er arbejdstid og fritid det samme - og det er det jeg vil ha. Jeg vil have fingerne i noget arbejde der siger mig noget, inspirerer mig til at gøre mere og udfordre mig til at blive bedre.

Så selv om Home syntes godt om vores hus og mente prisen ville ligge lige hvor vi ville have den, skal vi ikke flytte, ikke lige nu - pengene skal bruges til noget andet.... Når fremtiden falder på plads.

Vurdering

22. Jan 2008 11:37, hmm

Altid en smags sag, men det luner da at vide at ejendomsmægleren mener vi nu kan sælge vores hus for det dobbelt af hvad vi gav for det i 2004 - det må da siges at være en ok investering selvom vi aldrig har betragtet vores hjem som en investering. Samtidig er vores reele investeringer også gået godt, så godt at jeg faktisk vil klappe os på skulderen for vores mod og vores fordomsfrihed - vores formue ved realisering af alle aktiver er nu lig kontantprisen for vores hus i 2004 plus en sjat :o)

Vintervejr

17. Jan 2008 09:25, hmm

Synes det føles som om det har været vinter siden november forrige år - er solen bukket helt under for 80'ernes hårsprayforbrug???

Det er gråt og trist og ligemeget hvor jeg kigger hen trænger der til oprydning, udrydning og orden. Vores vinter have ville faktisk have mere gavn af et tykt lag sne end sol og varme - I hvert fald hvis huset skulle sælges....

Sønnen har lagt sig med influenza - ditto har 14 andre børn fra hans stue så det er garanteret hyggeligt at være en af de få raske i børnehaven.

Har lyst til at kravle ned under dynen til patienten, men huset skal vurderes i dag så oprydning har vist højere prioritet... Ejendomsmæglere har god fantasi ikke???

Telefonnumre bør ikke ligne hinanden

11. Jan 2008 09:05, hmm

Det virker bare ikke seriøst at tage røret og sige "halløj smukke, hvordan går det i jylland??" Når svaret fra den anden ende er "tja det ved jeg ikke, men her i vuggestuen kan vi konstatere at din datter har øjenbetændelse"

Tags

Arkiv

Relaterede